Demokrati og Islam

Naser Khader om islam og demokrati

Naser Khader om islam og demokrati ved Bente Hansen

Det er hovedsagelig den store indvandring af muslimer i den vestlige verden, der har rejst spørgsmålet om lov og religion. Jødedom og katolicisme har stadig klare love og regler om adfærd og familie og påklædning og seksualliv, men ingen af dem i den grad, som islam i dag kræver det. Der er de seneste år startet en hel international bevægelse for demokratisering og ”reformation” af den ortodokse islamiske sharia-lov.

Herhjemme har foreningen Demokratiske Muslimer været den mest profilerede. Vi har talt med en af stifterne, folketingsmedlem (R) Naser Khader.

– Sharia som lov og sharia som åndelig vejledning? Naser Khader er vant til de samme spørgsmål igen og igen og forklarer tålmodigt:
Sharia betyder Den rette vej eller den sande vej. Det er en vejledning i, hvordan det optimale liv som muslim bør leves. Og herefter kommer så spørgsmålene om, hvilke områder de gælder, og om de er anvisninger eller love, der skal erstatte civil lovgivning og strafferet. Den åndelige del handler om barmhjertighed og etik i almindelighed, og om hvordan man skal klæde sig, spise og bede. Det hører efter min mening til det religiøse liv og privatlivet. Så er der den samfundsmæssige del, og jeg er tilhænger af, at man deler sharia i to, altså troen for sig og lovgivning for sig.

Ligesom den lutherske lære om det dobbelte regimente. Gud og kejseren er ikke det samme. Som tro og åndelig vejledning er der ikke noget i vejen med sharia, efter min mening, det er kun der, hvor det bliver en rettesnor for samfundets indretning. Vi kender det måske allerbedst fra Saudi Arabien, hvor de ikke har andre love end sharia-loven. Her er den ført helt ud i detaljen, selv trafi kken er bestemt af den, så for eksempel kvinder ikke må køre bil. Men det sker altså ud fra fortolkninger og allegorier af Koranen, for der var jo ikke biler på Muhammeds tid. Kvinder må heller ikke køre motorcykel, for der er nogle, der hævder, den kan sammenlignes med kamelerne, og her var der på profetens tid godt nok mulighed for at kvinderne kunne blive transporteret på dem, men det var på særlige skamler.

Det er altså fortolkninger, og de saudiske præster fortolker det altså på den måde. Kvinderne må heller ikke få et pas uden mandens tilladelse, og de må ikke stille op til parlament og heller ikke stemme. Det umulige i den konstruktion i forhold til demokratiet er, at præsterne betragter sig som Guds repræsentanter på jorden, og derfor har de retten til at bestemme over samfund og mennesker. I demokratiet er det folkets repræsentanter, der bestemmer – og jeg kan ikke se, at demokrati og Sharia-lov kan forenes eller leve ved siden af hinanden.

Hvis sharia kun forholder sig til trosspørgsmål, kan det lade sig gøre. Det har vi set i Tyrkiet, som i et lille århundrede har haft en sekulær stat, hvor stat og moske har været adskilt. Der er nogle unge muslimer, der i dag mener, at det kan lade sig gøre med begge dele, og de henviser til Iran, hvor kvinder kan vælge og vælges. Men mit synspunkt er, at alle, der stiller op der, skal jo først godkendes af præsterne, Vogternes Råd, og så er vi da lige vidt.

– Er Tyrkiet det eneste land med den ordning?
Nej, der er vel omkring 55 lande i dag, som har muslimsk befolkning, og det er kun fem af dem, som har en islamisk stat med fuld sharia-lovgivning. Resten har en blanding, eller sharia som ægteskabs- og familielovgivning. I Egypten bruges sharia i ægteskabs- og forældremyndigheds-spørgsmål, om arv og medgift og skilsmisser osv., men man får ikke hånden hugget af, hvis man stjæler, man kommer i fængsel. Tyrkiet har den klareste adskillelse, som har fungeret siden Atatürk grundlagde den sekulære, moderne stat i begyndelsen af forrige århundrede. Her kan man godt være praktiserende muslim og medlem af det demokratiske samfund på én gang.

– Det har jo taget mange hundrede år, før kristendom og jødedom løsnede grebet om lovgivningen. Vil det tage lige så lang tid med islam?
Ja, der skulle en hel reformation til, før det ændrede sig her, og det vil sikkert tage lang tid for islam også, men der er mange initiativer rundt om i verden i dag for at demokratisere islam. Det er svært i øjeblikket, for hver gang nogen løfter stemmen for demokratiet, så spørger folk, om vi måske vil have det lige som Bush og hans politik. Men det er bemærkelsesværdigt at se på England og USA, hvor de har fået grupperinger, der ligner vores .

I England hedder de Liberale Muslimer og blev dannet efter togbomberne, og i USA kalder de sig Progressive Muslimer og blev dannet efter 9/11. Vores opstod jo i hælene på Muhammed-tegningerne. Der vokser en ny muslimsk off entlighed frem i mange forskellige lande lige nu, og den vil i samme retning som vores organisation. De kommer fra meget forskellige baggrunde: nogle er vokset op i de meget fundamentalistiske lande og har vendt dem ryggen, mens andre har boet i de vestlige demokratier og er blevet inspireret her. Jeg mener ikke, vi kan undgå en islamisk reformation.

– En af de vigtige dele af Reformationen var jo, at bibelen blev gjort tilgængelig på folkenes egne sprog…
Det er en vigtig ting, også med Koranen. Den er jo skrevet på en slags old-arabisk, og ud af verdens 1,2 milliarder muslimer er de 80 procent ikke-arabere. Jeg vil gætte på, at højst en million af alle muslimer forstår koranen i dag. Den er desuden fuld af modsigelser og forskellige standpunkter, nøjagtig som Bibelen er det, hvis man vil læse den bogstaveligt. Desuden var den unge Muhammed meget mere dialog-orienteret end han var det siden hen, da han havde fået mere magt.

Hvis man insisterer på, at der ikke er noget som helst i Koranen, der kan begrunde en demokratisk samfundsindretning, ja, så ser det sort ud for 1,2 milliarder muslimer i verden.

– Der er både forskere, politikere og muslimer i vore lande, der kræver sharialovgivning indført for ægteskabs- og familielovgivning, hvordan ser du på det?
Ja, der er nogle, der vil hævde, at kvinderne er bedre stillet ved skilsmisse, hvis det er efter sharia, fordi de så også får et bestemt pengebeløb, men jeg mener, at hvis man vil indføre det, så må de også acceptere hele præmissen, som er arrangerede ægteska ber og medgift og det hele, og det er næppe til kvindernes fordel.

Det er under alle omstændigheder en slags parallelsamfund, som ikke bliver til at håndte re. Det bygger på en lovgivning, som sætter familien over individet. Og hvad så med dem, som er født muslimer men er marxister eller ateister, skal de så også ind under den lovgivning? Jeg mener ikke, det kan fungere i praksis.

– Er du selv praktiserende muslim?
Jeg er opvokset som sådan, og læste koranen og fulgte bedereglerne, indtil jeg kom i gymnasiet. Siden har jeg været nærmest areligiøs, men det er kommet igen de senere år, navnlig efter min fars død i 1998. Da blev det en slags nødvendighed for mig at tro igen – jeg er tvivlende-troende, plejer jeg at sige. Men jeg tror ikke, Gud er så optaget af, hvordan vi går klædt.

Årbog for Københavns stift 2006

Tilbage til oversigten


Klik på nedenstående foto for at hente opløselige fotos.

JPEG - 5.3 kb
Foto: Suste Bonnén