Historiske syndebukke

Før og nu

Det er menneskeligt at finde syndebukke, men det er ikke kønt! Syndebukkenes historie er lang, og til de grimmeste eksempler hører nazisternes (og mange andres!) syndebukke, som omfattede såvel jøder som sigøjnere, handicappede og andre udgrænsede grupper som for eksempel homoseksuelle. Syndebukkene udpeges til at være skyld i alle problemer, og her var det altså jøder og sigøjnere. De var lette at pege ud, fordi de var synlige fremmedelementer i samfundet.

I Romerriget var det i et par hundrede år de kristne, som blev hængt, stegt og brændt, mens det i en lidet glorværdig tid omkring 15-1700-tallet var de kristne, som førte en storstilet jagt på syndebukke, som nu var heksene. Også de blev hængt, stegt og brændt. Man skønnede, at de havde fået djævelen i sig, og ved at udrydde dem, ville man løse andre problemer.

Det er dog aldrig helt fastslået hvad disse problemer var. Dybest set var det vel »bare« en måde at udøve terror på. Terroren er et kendt middel også i dag, og det var vel også en del af meningen med drabet på jøder og sigøjnere. Det spredte rædsel. Terror var også romerrigets middel til opretholdelse af magt, ligesom det er præstestyrets middel i dag i Iran, hvor man kan se offentlige henrettelser flere gange om ugen – hvis folk ikke selv kan komme tilstede, så transmitteres de i TV. Så kan de lære det!

I det kristne USA har afroamerikanerne holdt for i flere århundreder, og i dag har den vestlige verden så fået nye syndebukke, som igen er en ganske synlig befolkningsgruppe, nemlig muslimerne.

Det begyndte med vores systematiske import af billig arbejdskraft især fra Tyrkiet, og siden er det blevet til flygtninge og indvandrede fra mange andre (muslimske) lande. Folk er blevet angste for, at alt det gamle og kendte er ødelagt, og angsten er ikke samlet op i tide, for den er svær at udrydde og hænger sammen med meget andet end indvandringen.

Historien er indviklet, men resultatet er enkelt: muslimerne er nemme at gøre til syndebukke for alverdens problemer: nedslidte skoler, ringere hospitaler, utrygge gader, ukendte vaner, nedvurdering af kvinder osv. Skønt kun en lille procentdel af muslimerne er utiltalende fanatikere, der ønsker et kalifat gennemført – gerne med magt og gerne i hele verden. Det er tørt hø at stikke ild til, hvilket en dansk avis helt havde undervurderet, da den trykte sine tegninger. Den har skam ret til at trykke dem, og den har ret til at være ligeglad med andres ømme tær, men hvis den dybest set sigtede på at gøre syndebukkene tydeligere i landskabet, så lykkedes det fint. Kristne mennesker burde ikke have brug for syndebukke – men vi gør åbenbart ikke det gode, vi gerne vil gøre.

Domkirken i København nr. 2 2006

Tilbage til oversigten


Klik på nedenstående foto for at hente opløselige fotos.

JPEG - 5.3 kb
Foto: Suste Bonnén