Nydansk ordbog

Ordbog over nye ord i det danske sprog

Ordbog over nye ord i det danske sprog. Nogle af dem er gammelkendte ord, som har fået en ny mening, andre er politiske og sproglige nyskabelser. De ord, der er mærket med stjerne, er andre ord for det samme.

Velfærdskommision:
Betegnelsen på en forsamling af økonomer og andre, som den borgerlige regering i begyndelsen af det 21. århundrede sammensatte. Formålet var ikke at skabe en udvikling af velfærden, men at bane vejen for nedskæringer. Kommissionen afleverede sit arbejde i 2005-06. Det resulterede i senere pensionsalder, forringet efterløn, stramninger i uddannelsesstøtten og meget mere.
*Velfærdsafvikling, *nedskæringer

Fjumreår:
Et gemytligt ord, som har fået negativ klang. Betegner en pause i uddannelsen, som af de fleste unge er blevet brugt til forskelligt erhvervsarbejde, rejser og andre modnende aktiviteter. Det har i den borgerlige regering i begyndelsen af det 21. århundrede fået en klang af samfundssnylteri, selvom det ikke har kostet offentlig støtte.
*Dannelsesår

Udlændingeservice:
En styrelse, som indtil begyndelsen af det 21. århundrede hed Udlændingestyrelsen – eg endnu tidligere, fremmedpolitiet. Styrelsens opgave er at føre folketingsflertallets udlændingepolitik ud i praksis. Dens service består af en meget stram styring af de mennesker, hvis liv den så at sige har i sine hænder. Danmarks håndtering af flygtninge og indvandrere anses fra flere hold som en krænkelse af menneskerettighederne. Det gamle ord styrelse ville være rigtigere end service.
* Udlændigekontrollen. *Udlændingestyrelsen

Rundkredspædagogik:
Udtryk lanceret af den borgerlige statsminister i Danmark omkring årtusindskiftet. Hensigten var, gennem latterliggørelse, at afskaffe de kreative og demokratiske indlæringsformer for at vende tilbage til den gamle skoles arbejdsform. Den sproglige nydannelse blev fulgt op af tests og kontrakter fra de helt små klasser, færre kreative fag, nedskæringer på erhvervsuddannelser, afskaffelse af gruppeeksamen og dårligere normeringer i førskolen og indskolingen. Blandt andet ved sænkning af aldersgrænserne.
*Demokratisk læring. *Gensidig erfaringsudveksling

Globalisering:
Internationalt udtryk for kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed. For den nye mobilitet: evnen til at flytte sig. Må ikke forveksles med den gamle venstrefløjs internationalisme, som var ønsket om at forene kræfterne blandt lønarbejdere på tværs af grænser. Globalisering har som ord en stærk positiv ladning, fordi det er en udvikling, som skønnes at skabe vækst - og fremgang for erhvervslivet. Et af globaliseringens fremmeste redskaber er outsourcing som betyder, at investeringer og arbejdspladser hele tiden kan flyttes derhen, hvor lønningerne er lavest, og de faglige organisationer er svagest. En omstrukturering af den gammeldags kolonialisme. Det dækker også over de nye kommunikationsmidler, internet, mobiltelefoner, satellitforbindelser og overvågning.
*Nyliberalisme. *Multinational kapitalisme

Kulturkanon:
Kanonisering betyder at gøre noget helligt. En kanon (med tryk på første stavelse) er en samling af udvalgte værker eller tekster, som får særstatus. I den danske borgerlige regerings tid omkring årtusindskiftet, blev der lanceret en række kanon´er, som skulle sikre, at (ny)danskerne kom til at kende den del af den danske kultur og historie, som den borgerlige regering skønnede vigtigst. Af nogle betragtet som et forsvar for danskheden.
*Kultur-Katekismus, *Indoktrinering



Sproget er ikke kun et passivt halehæng til magten og moden, det både skaber og spejler sin tid. Det har magt og indflydelse. De ord, der markeres med stjerne, er andre ord for det samme.



Kvalitetstid (-en):
Et trøsteord, der blev opfundet sidst i det 20. årh. til fortravlede forældre. Måske fædre især. Det betød, at det ikke gjorde så meget, hvis man kun var sammen med sine børn i en halv eller hel time hver dag, når bare man var nærværende. Men i betragtning af børns hang til ro og tid er det nok en tvivlsom forestilling.
*Nærvær, *samvær, *ro

Starthjælp (-en):
Politisk beslutning om, at nye danskere ikke kan få det beløb, som andre danskere på overførselsindkomst er berettiget til. Det er derfor ikke sikkert, at ordningen kan stå sig overfor ligestillingslovgivningen. Ideen er angiveligt at tvinge nydanskere hurtigere ud på arbejdsmarkedet, men i virkeligheden er det en indkomst, der ligger i nærheden af sultegrænsen.
*Offentlig besparelse, *sultegrænse

Livsstilsekspert (-en, -er, -erne):
Medierne er fyldt af dem, og deres ekspertise er ikke at forske i menneskers livsstil, men at følge med i de sidste skrig (trends), fortælle om dem og vejlede i dem. De store dagblade har hele livsstils-tillæg, og TV´s gode sendetid om aftenen er fyldt med udsendelser om livsstil, hvilket vil sige boligindretning, mode, køb/salg af huse og genstande og menneskers adfærd. Hvem af de kendte gør hvad og bruger hvilke produkter?
*Kender af mode, * af finere madlavning, *af moderne boligindretning, *af sex og samliv

Samtalekøkken (-et, -er):
Et fænomen, der hænger sammen med dyrkelsen af den moderne livsstil. Før hed det et spisekøkken, men i dag skal der ikke bare være spisning, der skal være gastronomi, samtale og kvalitetstid. Samtalekøkkener kan fås som færdigproducerede elementkøkkener, men det påstås, at mændene i familierne flygter (ud på lokum) fra samtaletyranniet i køkkenet.
*Spisekøkken, *alrum

Kreative Klasse, Den (entalsord):
Samfundsgruppe, som særlig Det Radikale Venstre identificerer sig med. Som ordet siger, skal de være skabende. En yngre kvindelig debattør beskriver sig selv og fænomenet som: ”humanist, ateist, kulturradikal og medlem af Det Radikale Venstre. Som vidensarbejder og daglig nyder af café latte hører jeg uden tvivl også til i den kreative klasse”.
*Radikale

Coach (-en, -es):
Et af de mange engelske ord, der er gået ind i det danske hverdagssprog. Det er forbundet med den helt overvældende fokus på sport (fitness, motion, fodbold osv.) Det er en træner. I dag kan man få coaching i livsstil, ledelsesfunktioner, åndelig udvikling og seksuel praksis.
*Træner, *vejleder, *lærer

Klynk (-eri, en):
Nedsættende ord, der nu om stunder bruges om grupper, eller personer, der gør opmærksom på skævheder, de selv og andre lider under.
*Samfundskritik



Det udvikler sig ikke så lidt aggressivt for tiden, det dansk nysprog, det nærmest strutter af innovativ og kompetencegivende kvalitetskontrol.



Omstillingsparat, -hed, -heden:
Et positivt ladet ord, der betyder, at en medarbejder er parat til at skifte opgave, job, arbejdsplads, tankerække på få sekunder og skifte til noget andet og, må man formode, vigtigere. Flytter din arbejdsplads fra Ringkøbing til København, så rykker du alt op med rode og flytter med uden varsel og uden at kny.
*Samarbejdsvillig, *flyvsk

Multitasking, -en:
At gøre mange ting på én gang. Skifte ble, tale telefon, svare på mails, hjælpe med lektier, huske aftaler og lægge planer. De fleste kvinder med børn er vant til den arbejdsform, og mange mænd er ved at lære den. Den er kommet i høj kurs på arbejdspladserne, men den er ikke specielt afstressende.
*Overblik, *blæksprutte, *smaskforvirret

Retro, -spektiv:
Et forled til andre ord. Betyder bagud, baglæns eller bagudskuende (retrospektiv). Et af de mange amerikanske ord, der afløser andre af slagsen, og som viser, man er moderne. På kort tid har det også heddet nostalgi og kitsch. Det er dyrkelse det gamle, som var ude men nu er inde.
*Gammeldags, *nostalgisk, *kitschet

Nyttige idioter, -erne:
Skældsord, der gennem et halvt århundrede er blevet brugt om venstrefløjen i bred forstand: Også de som var kritiske overfor Sovjet og Kina blev kaldt for kommunismens nyttige idioter. Mon ikke, vi er kommet til de tider, hvor det er på sin plads at tale om Kapitalens nyttige idioter.
*Medløbere, *blinde tilhængere

Tænketank, -en, ene:
Før talte man om hjernetrust (braintrust) men her har der været en oplagt fordanskning af thinktank. Begge ord giver mindelser om generalstabe, som skal redde situationen, men det er som regel ganske selvbestaltede grupper, der fungerer som en slags lobbyister og pressionsgrupper.
*Selvbestaltede Klogeåger, *Cepos

Brand, -et:
Betyder i grunden et kendetegn eller brændemærke – sådan ét som man brænder på kreaturerne med et brændejern. I dag har det overtaget pladsen efter image og andre hurtigt udslidte ord i den verden af livsstil og trends, der hærger. Man brander en vare ved at knytte den til populære personer, steder eller begivenheder. Varens indhold bliver mindre interessant, mens dens brand bliver det hele.
*Image, *varemærke, *stempel



Sproget ruller sig ud og spiller sin egen rolle imellem os. Det afspejler magt og afmagt, og det sender signaler.



Videnssamfund (-et, -ene):
Da den gamle industrialiserede verden ikke længere ville betale de lønninger, det kostede i hjemlandene, lagde de industriarbejdet ud til de områder i de gamle kolonier, som havde en meget lav løn. Tilbage i de rige lande sidder dem, der planlægger og styrer produktionen. De har fortalt hinanden, at klassesamfundet således er væk, og at vi har et videnssamfund i stedet.
*Nykolonialisme, *middelklassesamfund

Normalisering (-et, -er):
Ikke et nyt ord, men på det seneste er det blevet brugt som led i den ideologiske kamp (kaldet kulturkampen). Det er især Christiania, det handler om, men det gælder også andre aktiviteter. Regeringens planer går ud på at ”normalisere” alt det, som ikke er normalt, dvs. alternative miljøer som Christiania og Ungdomshuset. Ideen er at rive ned for at bygge andels- og ejerlejligheder, som anses for at være normalt.
*Borgerliggørelse, *privatisering



Det nydanske sprog bliver hver dag beriget med nye, sære gevækster. Langt de fleste er beregnet på at strømlinje de buldrende markedskræfter og piske globaliseringsstemningen i vejret.



Outsourcing (-en, -er):
Ordet er efterhånden så brugt, at det virker lidt slidt, men det dækker over den stadigt stigende praksis med at flytte arbejdspladser udenlands – til lande hvor arbejdskraften fås for 25 øre og en gråpære, og hvor sikkerheden er tilsvarende lav. Så kan man bilde sig selv og andre ind, at herhjemme har vi indført et videns-samfund og afskaffet klasserne og det hårde, lavtlønnede slid. Det foregår nemlig i andre lande langt herfra.
*Neokolonialisme

Lovreligion (-en, -er):
Et begreb, der er blevet en varm kartoffel efter den store muslimske indvandring i de vestlige lande efter 1980. Det bruges om den del af islam, der vil gribe ind i de områder, vi kalder strafferet og civilret (som for eksempel familielovgivning). Det siger sig selv, at man ikke skal acceptere religiøse love, som går på tværs af landets civile og strafferetslige love. De religioner, som vi har lang tids erfaring med, kristendom og jødedom, begyndte også som lovreligioner, men der er meget lidt tilbage af det. Eksempler er Moseloven (jødisk-kristen), Kanonisk ret (katolsk) og Sharia (islamisk).
*Fundamentalisme

Sex (entals-ord):
Ordet har de seneste tyve år forvandlet sig fra at være noget, man gjorde eller dyrkede, til noget man får, køber eller sælger (altså et substantiv). ”Fik du noget god sex i går?” spørges der. Hvad der ligger i den tendens er ikke helt til at vide, men et bud kunne være, at sex som vare har bredt sig som fænomen: Sex kan være et godt eller skidt køb/salg/bytte.
*Andre ord for det samme er en næsten endeløs række

Kompetencer:
I moderne sprog er det mest et flertalsord. Sikkert fordi det regnes for en god ting at have flere af slagsen: vi taler om sociale, abstrakte, praktiske kompetencer. Det passer godt til, at man skal multitaske og have mange jern i ilden – og ild i rumpetten.
*Færdigheder, *evner

Spidskompetence (-en, erne):
Et udpræget plus-ord, som henviser til, at én af personens, eller firmaets, mange færdigheder har lagt sig i spidsen for alle de mange kompetencer. Derfor som regel et entals-ord.
*Hvis og hvis min røv var spids

Innovativ:
Betyder nyskabende eller nytænkende. Et tillægsord, som også har en variant i navneordet innovation: nytænkning, opfindsomhed. Det bruges, som om det for første gang i erhvervslivets historie er vigtigt at være nyskabende. Og det er vel næppe tilfældet.
*Opfindsom, *utraditionel, *nyskabende

CV (-et): En forkortelse af det latinske curriculum vitæ, som betyder livsforløb. Indtil midten af 1980´erne var det nok mest de højere uddannede, der brugte sådan et CV, men i dag skal man stort set lave ét fra første skoleklasse. Det er en fortegnelse over alle små og store succeser i livet (eksaminer, ansættelser) - og det udelader de ting, som måske netop er de mest lærerige: fiaskoerne. De ”pynter ikke på dit CV” hedder det. *Karriere-fortegnelse, *resultatliste

Salt 2005-06

Tilbage til oversigten


Klik på nedenstående foto for at hente opløselige fotos.

JPEG - 5.3 kb
Foto: Suste Bonnén