Fascismens ansigtstryk

Det giver ingen mening at tale om fascisme før Første Verdenskrig. Den er et specifikt historisk fænomen.

Sådan skriver en af fransk venstrefløjs ideologer gennem et halvt århundrede, Gilles Martinet, som grundlagde partiet partiet PSU og tidsskriftet France-Observateur. Han giver i sin personlige krønike fra 1986 (Cassandre et les tueurs) en opsummering af den fascisme, som groede i Frankrig og andre steder i begyndelsen af forrige århundrede. Mussolini var inspireret af disse franske antiparlamentarikere på den yderste venstrefløj.

Han taler derfor om en fascisme, som også har rødder i ”vores egen familie.” Den bør derfor kendes i sine hovedtræk, som er følgende:

Overdreven begejstring for heltegerninger – navnlig dem, som knytter sig til fædrelandet og det nationale.

Så er der det, som han kalder ”sværdet oven guldet”, og det vil sige, at fascismen til hver en tid sætter våbenkraft og magt over pengemagten. Fascismen har støttet sig til storkapitalen, brugt den, men har ikke været en del af den.

Legitimering af volden. Navnlig når den udøves i nationens og racens ærinde.

Dyrkelsen af orden og autoriteter. Føreren er det store forbillede i toppen af magtpyramiden, og troskaben udøves betingelsesløst.

Fascismen har traditionelt hadet både demokratiet, det højere borgerskab, intelligentsiaen og den eksperimenterende kunst.

Endelig er der antisemitismen, som er det mest kendte træk ved fascismen. I dag er denne xenofobi udstrakt til de muslimske immigranter, og den retter sig desuden mod sorte, homoseksuelle, feminister og andre, som udfordrer den autoritet og orden, de hylder.

Og en karakteristisk ræk, som er en logisk følge af den traditionelle magtdyrkelse, nemlig en klar foragt for svaghed. (Udryddelsen af handicappede var det ultimative udtryk for dette. Hitlers sekretær, Traudl Junge nævner flere gange hans afsky for medlidenhed i det hele taget.

Kilder: Gilles Martinet og Erik Jensen

Salt 2006

Tilbage til oversigten


Klik på nedenstående foto for at hente opløselige fotos.

JPEG - 5.3 kb
Foto: Suste Bonnén