Til den som elsker en narkoman

Samtaler med pårørende

Der findes næppe en gruppe i samfundet, som er så foragtet, frygtet og udstødt som narkomanerne. De elskes kun af de nærmeste pårørende, der kender eller husker det menneske, der gemmer sig bag stofafhængigheden.

Til den som elsker en narkoman indeholder tolv samtaler med pårørende til narkomaner. Forældre, søskende, kærester eller venner, der alle lever med en stofafhængig tæt inde på livet. Et liv i kamp med stofferne, et utilstrækkeligt behandlingssystem, fortvivlelsen, afmagten og håbet om, at den, de elsker, kan blive stoffri.

Til den som elsker en narkoman er først og fremmest tænkt som en kærlig hilsen til narkomanerne, de pårørende og de behandlere, som ikke har opgivet at støtte og hjælpe. Den skulle gerne dele erfaring, styrke og håb med dem, som føler, de er alene om problemet.

Munksgaard / Rosinante 1995

Tilbage til oversigten


Klik på nedenstående foto for at hente opløselige fotos.

JPEG - 5.3 kb
Foto: Suste Bonnén