Historien Findes

Errindringer

En dag i begyndelsen af 1970'erne, hvor Bente Hansen sidder i sit arbejdsværelse, ryger der to kugler ind gennem vinduet. Hun kigger ud ad skudhullerne og kalder på sin mand, der lige så nysgerrigt sætter øjet til. Derefter ringer de efter poltiet, der kommer lynhurtigt, diskret og i civil. Skudepisoden, der aldrig bliver opklaret, er bogens røde tråd.

I Historien findes fortæller Bente Hansen om sin opvækst i Vestjylland i et dyrlægehjem med otte døtre, hvor farens forkærlighed for fest, kvinder og flasker efterhånden bliver så stort et problem, at forældrene må skilles.

Som litteraturstuderende i København i 1960’erne bliver Bente Hansen hurtigt en del af den politiske venstrefløj. Frit Danmark, Algeriets Frihedskamp, SF, VS og Rødstrømperne er blot nogle af de bevægelser, hun engagerer sig i, samtidig med at hun har flere forskellige jobs, bl.a. som redaktør for Politisk Revy og dagbladet Information, programmedarbejder ved DR's Kulturafdeling og konsulent ved Filmcentralen. Sideløbende skriver hun skønlitterære bøger.

Historien findes – både den samfundsmæssige og den private. Bente Hansen giver i denne bog sit personlige bud på begge dele.

Gyldendal 2014

Tilbage til oversigten


Klik på nedenstående foto for at hente opløselige fotos.

JPEG - 5.3 kb
Foto: Suste Bonnén